Franche-Comté
Franche-Comté er en region og historisk provins i det østlige Frankrig. Det omfatter departementerne Jura, Doubs, Haute-Saône og Territoire de Belfort. Nåletræsskovene i Jura og græsgange for kvægopdræt er vigtige for områdets økonomi. Dele af Jura er bevokset med vinstokke. Regionen er berømt for sine Comté oste og urværker. Hovedstaden er Besançon. Regionen grænser mod øst mod Schweiz. Mod syd strækker regionen Rhone-Alpes sig. Mod nord møder vi regionerne Lorraine og Alsace og mod vest ligger Bourgogne. Se mere om Franche-Comté.

Tidligere hovedstad
Dole er opstået omkring basilikaen Notre-Dame, der knejser flot over byen. Pladsen ved basilikaen rummer blandt andet den elegante markedshal i støbejern og er centrum for en livlig torvehandel. Dole var indtil 1678 hovedstad i grevskabet Franche-Comté, hvad der stadig præger byens krogede centrum med den store kirke, gamle offentlige bygninger og fine palæer.

Pasteurs fødeby
Dole er nok mest kendt som den verdensberømte kemiker Louis Pasteurs fødeby, og der er selvfølgelig også et museum for ham i byen.